Jesus Christ, hvor er det svært at finde ro og accept.

I et kristent samfund som vores danske kan det virke paradoksalt, at det er lettere tabubelagt at tro på Gud Fader; Den Almægtige, himlens og jordens skaber. Det er trods alt to ud af tre danskere, der faktisk definerer sig som værende kristne. Så da jeg læste, at selveste Casper Christensen — The God of dansk comedy og entertainment — i en alder af 52 år valgte at blive døbt og samtidig offentligt åbne op for sit forhold til Gud, blev min nysgerrighed på tro genskabt. For hvad er det egentligt ‘ham’ Gud kan?

Slap af, det er bare en (nytårs)aften

Nå, men så står nytårsaften altså lige for døren igen, hva’ venner? Årets fest. Eller, I ved — den ene fest om året, hvor alting faktisk bare ikke går op i højere enhed. Men som vi alligevel får kørt op i vores hoveder. År efter år efter år. Og den skal eddersparkeme ikke have for lidt! Gi’ os glimmer. Høje hæle. Manchetknapper. Champagne — helst tørrere end Sahara. Bordbomber. Krudt. Kaviar. Kanapéer. Wow, what. Står du nu også dér og bapper på en havanneser? Ja, for helvede, jeg gør — det er jo nytårsaften, så nu skal den have fuld pedal, ikk’å!

Er surdej mirakelkuren mod stress og uro?

Det gode brød, altså det med de perfekte lufthuller, den syrlige smag og det letbrændte mel på toppen, er blevet kult. Et symbol på overskud. Surdej, krisetidens superhero om man vil, bliver måske glansbilledefortællingen om “dengang vi oplevede coronapandemien”. Men hvorfor egentlig?

En anderledes jul i et anderledes Danmark – hvad så nu?

Sikken voldsom trængsel og alarm. Eller hvad? Med ét blev der pludselig ret stille. Og den jul, der endnu engang står for døren, bliver måske præget af meget mindre asen og masen, mindre opvask og færre gaver under træet, der skal byttes.

Samsovning med dine kiddos. Go eller no-go?

Der er rigtig mange ting, man sådan forsøger at forberede sig på, når forældreskabet banker på døren. Specielt hvis man venter sit første barn, men selvfølgelig også hvis der allerede er et eksisterende kuld derhjemme — for ingen kiddos er velsagtens ens, så derfor må man jo gøre sig umage hver eneste gang, der er rykind på matriklen.

Vinterbadning: Et iskoldt fællesskab

På et splitsekund er jeg sendt tilbage til virkeligheden, og en gispende kulde breder sig på min bare hud. Der står jeg, det er mandag på en mandag, og der er ikke mere varmt vand. Før shampooen er vasket ordentligt ud af hovedbunden, er jeg stukket af fra det kolde gys og har opgivet håbet om en vellykket frisure. Min shampoo-befyldte novemberdag blev startskuddet til en nysgerrighed, da jeg samme morgen cykler forbi Nordhavnen, hvor jeg ser en flok af halvnøgne mennesker, der drages mod badebroen, der fører ned mod gyset.

Bringer coronakrisen det bedste frem i os?

Corona vendte op og ned på alting i foråret. Meget skulle gøres på en anden måde, end vi plejer. Men i al sin rædsel gav virussen os også en unik mulighed for at prøve en anderledes hverdag af og få nogle erfaringer, vi ellers aldrig havde fået.