“Min veninde kiggede forleden dag på mig og sagde ‘jeg bliver virkelig irriteret på dine vegne’, efter nogle bekendte lavede en gentagende joke om, at hele mit outfit var sponsoreret. Sådanne situationer er jeg efterhånden vant til, og jeg tager det for det meste med et smil. Men et eller andet sted kan jeg ikke helt sige mig fri for, at jeg glæder mig til den dag, hvor jeg ikke føler, jeg skal forsvare mine valg længere.”
Med bankende tics i mit venstre øjenlåg, vågnede jeg d. 8. juni i år og åbnede min telefon, hvor der lå en besked fra min mor: ‘I dag er det Annas fødselsdag, hurra! Tillykke med de 25 år’. ARGH! Akut panikfølelse. I et kort sekund funderede jeg over, om min indre tidsmaskine mon ville virke. Om jeg kunne blive sendt nogle år tilbage i tiden. Men nej, den duede ikke i dag. Så i stedet for tog jeg en dyb indånding med min nu halvt-50-årige krop, der fra dags dato var og er i forfald.
Tilbage i 2017 trodsede aarhusianeren Anders Lilleøre vind, vejr og (studie)vejleder, vovede pelsen og satsede alt på ét bræt i håbet om at udleve sin allerstørste drøm; at blive professionel tryllekunstner. Efter et par udfordrende opstartsår, var Anders i 2019 omsider ved at få hul på magibylden, og han kunne pludselig mærke, hvordan snebolden så småt rullede sig større og større. Men så bum. En onsdag aften i midten af marts sidste år, mistede Anders pludselig grundlaget for hele sin forretning. Ud af det blå. Som sand mellem hænderne. Because corona had arrived.
Sommerferien står for døren. Har du husket solcremen, dankortet, badetøjet, aftersun-lotionen og opladeren til telefonen? Åh for guds skyld. Husk nu den oplader! Hov vent, fik du egentlig pakket snacks til køreturen, pillerne mod den potentielle dårlige mad, must-see-listen og egen hovedpude? Klokken slår, klokken slår. Satans, kommer vi nu for sent afsted? Stressens sveddråber på panden pibler frem.
Det der med at leve har en underlig, slavisk how-to-manual. Der handler om at få en uddannelse, en kæreste, blive gift, anskaffe en lejlighed, få nogle børn, købe et hus, en hund, en bil, et sommerhus. Hvilke vilde følelser af uro og søvnløse nætter skabes derfor indeni én, når der er monumentale dele af livets A-B-C, man ikke kan se sig selv i? Hvis for eksempel det at blive forælder er det sidste, der står på ønskelisten? Ja, hvis lysten til at blive mor faktisk er komplet ikke-eksisterende, så man bliver steriliseret for totalt at undgå dét, der for de fleste andre er livets allerstørste ønske?
Det kræver mod og vilje at træde ud af hamsterhjulet. At rykke trygheden tilbage i køen, for at sætte eventyret først — uden at vide hvad morgendagen bringer. For behøver et liv egentlig altid at bestå af nine-to-five, indkøb og madlavning? Findes der måske et alternativ liv derude, hvor man kan finde lige så meget ro, glæde og mening med det hele? Ja, måske endda mere, end hvad livets leverpostej formår.
Som 22-årig fik Annemette Moesgaard foretaget en stor rygoperation. Chancen for, at operationen ville gå godt, var stor — men Annemette blev én af de 5%, hvor det gik galt. Sådan rigtig, rigtig galt. Nu er Annemette 32 år, på førtidspension og lider af kroniske smerter døgnet rundt. Men midt i elendigheden har Annemette alligevel fundet solens stråler og en vild positivitet i en livsskæbne, der blev alt andet end det, hun havde drømt om.
Hvad gør man af sig selv, når det, der ikke måtte ske, er sket? Når ens forælder tager sit eget liv. Rasmus har prøvet det. At miste sin far til selvmord, og derefter opleve massive følelser af skyld skylle ind over sig. Hvordan finder man håbet, når livet har vist sig fra sin allermest håbløse side?
Langt de fleste danskere ved efterhånden godt, at skærm før sengetid er et absolut no-go. I hvert fald, hvis du higer efter den der rigtig gode søvn, da det blå lys fra diverse devices kan påvirke jagten på Ole Lukøje. Men hvis du nu alligevel ikke kan lade vær med at se noget på flimmerkassen, inden du skal sove (som de fleste af os ikke kan), har vi her samlet syv TV-serier, der er bedst egner sig som søvnkompagnon.
Med et kommende jobskifte og en aldeles positiv graviditetstest i hånden én uge efter, hun havde underskrevet sin nye kontrakt, var det med maje’ svedige håndflader og et hamrende hjerte, at Sarah bankede på sin nye chefs dør for at fortælle om det lille spirende liv i sin mave. Men hvorfor bliver vi egentlig så nervøse, når livet overhaler os indenom og forstyrrer den der vigtige karriere, vi har gang i?