Ung vågekone: “De fleste bliver mætte af dage”

Okay, let's face it. Vi skal alle sammen dø. Ikke nødvendigvis lige nu, men en dag. Men selvom det ikke er nogen behagelig tanke, er det er vilkår, de fleste af os modvilligt accepterer. For andre holder tanken om livets ende dem vågne, når dødsangsten kommer snigende som en søvntyv om natten.

Om at bevare roen efter 24 års forskelsbehandling

James Thomsen har en vild rekord. Han er nemlig blevet stoppet mere end 3400 gange af politiet de seneste 24 år. Ikke fordi han kører for hurtigt. Næh, tværtimod. Han har bare lidt mere teint i huden end mange andre. Han pålægger altid 20 minutters ekstra transporttid, når han skal noget. Fordi chancen for, at han skal bruge tid på at holde ind til siden, er ret stor. Alligevel påstår James, at han har lært at bibeholde roen i de stressede situationer, og at han sover fænomenalt. Men hvordan kan et menneske genfinde sin indre ro, når det gang og gang igen bliver mistænkeliggjort?

At blive født som pige og finde roen i sig selv som mand

Lysander kan egentlig ikke rigtig huske, hvornår det gik op for ham, at han følte sig mere som en mand end en kvinde. For følelsen har ligesom altid været der. Fornemmelsen af ikke at være komfortabel i den krop og i det køn, han blev tildelt ved fødslen. At være fanget i en identitet, der har føltes fremmed, har givet Lysander mange søvnløse og urolige nætter livet igennem. I dag får han det mandlige kønshormon testosteron og sidste år, fik han fjernet sine bryster. Men hvordan sover man egentlig, når man har hormoner bankende rundt i kroppen, og finder man først rigtigt roen i sig selv, når ens spejlbillede og følelser indeni stemmer overens?

Mor ved bedst: Derfor fik jeg mit barn frivilligt anbragt

Som mor må det værste skrækscenarie være, at dit barn bliver anbragt. For fra det sekund dit barn bliver født, er det jo dit ansvar at passe på det og drage omsorg for det. Så hvilken uro giver det indeni, hvis den eneste måde, du føler, du kan passe på dit barn, er ved at gøre det, der strider imod alle naturlige moderinstinkter? Du lader dit barn anbringe. Én underskrift på et stykke papir fra kommunen — og inden du når at blinke, er dit barn flyttet ind hos en plejefamilie, hvor du nu pludselig skal kæmpe for, at plejemor ikke bliver forvekslet med dig; mor.

Kvinderne bag Sitre: Om kunsten at jonglere fuldtidsjob og iværksætter-virksomhed

At være iværksætter i en opstartsfase; Et 25 timers døgnjob, hvor der ikke bliver skelnet meget mellem hverdag og weekend. Et liv, hvor tiden til selvomsorg og søvn er knap, fordi dagene går med at sikre din virksomheds overlevelse. Hvordan bibeholder du energien, når du har kastet dig ud på et vildt iværksættereventyr, og når din virksomhed ikke er din eneste forpligtelse, for du jonglerer også et fuldtidsjob ved siden af? Kvinderne bag Sitre kender til virvaret. For de står midt i det — i sammensuriet af iværksætteri, fuldtidsjobs og nætter, der ikke altid efterlader dem veludhvilede morgenen efter.

En influencers bekendelser

“Min veninde kiggede forleden dag på mig og sagde ‘jeg bliver virkelig irriteret på dine vegne’, efter nogle bekendte lavede en gentagende joke om, at hele mit outfit var sponsoreret. Sådanne situationer er jeg efterhånden vant til, og jeg tager det for det meste med et smil. Men et eller andet sted kan jeg ikke helt sige mig fri for, at jeg glæder mig til den dag, hvor jeg ikke føler, jeg skal forsvare mine valg længere.”

Om at miste sit livsgrundlag og sin søvn til corona

Tilbage i 2017 trodsede aarhusianeren Anders Lilleøre vind, vejr og (studie)vejleder, vovede pelsen og satsede alt på ét bræt i håbet om at udleve sin allerstørste drøm; at blive professionel tryllekunstner. Efter et par udfordrende opstartsår, var Anders i 2019 omsider ved at få hul på magibylden, og han kunne pludselig mærke, hvordan snebolden så småt rullede sig større og større. Men så bum. En onsdag aften i midten af marts sidste år, mistede Anders pludselig grundlaget for hele sin forretning. Ud af det blå. Som sand mellem hænderne. Because corona had arrived.

Hvordan finder man ro, når hele ens krop skriger i smerte? Døgnet rundt. Året rundt.

Som 22-årig fik Annemette Moesgaard foretaget en stor rygoperation. Chancen for, at operationen ville gå godt, var stor — men Annemette blev én af de 5%, hvor det gik galt. Sådan rigtig, rigtig galt. Nu er Annemette 32 år, på førtidspension og lider af kroniske smerter døgnet rundt. Men midt i elendigheden har Annemette alligevel fundet solens stråler og en vild positivitet i en livsskæbne, der blev alt andet end det, hun havde drømt om.

At miste sin far til selvmord

Hvad gør man af sig selv, når det, der ikke måtte ske, er sket? Når ens forælder tager sit eget liv. Rasmus har prøvet det. At miste sin far til selvmord, og derefter opleve massive følelser af skyld skylle ind over sig. Hvordan finder man håbet, når livet har vist sig fra sin allermest håbløse side?

Hjemme godt, men ude bedst

Mange af os kender følelsen. Af at have været afsted på en udenlandsrejse og fået én på opleveren. Men efter nogen tid kommer ‘ude godt, men hjemme bedst’-stemningen pludselig galoperende indeni os. Fordi vi savner alt det derhjemme. Så hvordan føles det egentlig, når det, der før var ude nu skal være hjem? Fordi du er flyttet til et andet land. For altid.

Asta B. Rasmussen: Arbejdsløs og søvnløse nætter

Uanset hvad er det bare aldrig fedt at skulle beskrive sig selv som arbejdsløs. Du kan forsøge at spice det lidt op med diverse synonymer. Kald dig ledig. Jobsøgende. dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager. Men det hjælper ikke synderligt på situationen. Det er nærmest tabu og forbundet med skam at være uden et job.

Working 9 to 5, bare ikke for en natarbejder

Hvad gør de med morgenmad? Kærlighedsliv? Døgnrytme og transport? For slet ikke at tale om ‘frokostpauser’ og generelt energiniveau? Jeg har en stormflod af spørgsmål til det natarbejdende folk, for min interesse er stor.