Du bevæger dig vægtløst, hurtigt og kontrolleret til lyden af dørklokken, der kimer — og der. Dér står din udkårne. I døråbningen slår det gnister i mødet mellem den hjemlige varme og den kolde februar-luft — og ikke mindst ved synet af din elskede, der står i skæret fra det flakkende, levende lys, hele hyblen er badet i.

Sådan håber de fleste, deres Valentines Date begynder, men det er bare ikke altid tilfældet. Langt fra.

For mens sommerfuglene og feromonerne sværmer om ørerne på dig, brænder det lækre, langtidstilberedte Lady & Vagabonden-måltid på — og sidder i næste øjeblik som orangerøde pletter ned af dit nystrøgne tøj. Blot for at akkompagnere plastereret på kæben, der røber om en beauty routine gone wrong.

Det var ikke lige dén bedste version af dig selv, du havde forestillet dig i dag, var det vel?

Men det er helt okay, for i sidste handler det om de kærlige tanker, der ligger bag dine romantiske, forfjamskede anstrengelser. Og skulle de lyserøde intentioner alligevel falde helt til jorden, kan du jo altid imponere med et flot, indbydende soveværelse.

Derfor har vi spurgt vores grafiske designer og indretningsstylist Caroline om hendes tre bedste, mest essentielle tips til at style et soveværelse, der siger ‘jeg elsker dig.’

Indretningsstylist Carolines bud på et romantisk soveværelse. Stylet med Betterlinen Rose, som kun fås hos Bedre Nætter.
  1. Pynt med blomster

Et romantisk soveværelse er et, hvor der er udvist sans for detaljen, men det betyder ikke, at du skal investere i en større makeover. Et klassisk trick til at skabe en romantisk stemning er for eksempel at pynte rummet med fine, friske blomster, fortæller Caroline og tilføjer:

“Gå efter blomster, der matcher de farver, du har indrettet dit soveværelse i for at skabe et roligt, afbalanceret tone i tone-look. Det kan især være en fordel at vælge blomster i sarte nuancer, hvis du ønsker at ramme en stemning, der sender tankerne i retningen af lyse sommeraftener og nyforelskelse.”

Du kan også investere i en af de populære evighedsbuketter, der består af tørrede blomster, som hverken kræver vand eller lys. Gå for eksempel efter en evighedsbuket, der indeholder blomster i komplementærfarven til den farve, der dominerer dit soveværelse. På den måde får du skabt et diskret, men pirrende farvespil, forklarer Caroline:

“Har du for eksempel en mørkegrøn væg, kan du gå efter en evighedsbuket med mørkerøde detaljer. Du kan også gå all in og vælge de klassiske, røde roser. Har du en marineblå væg eller seng, kan du med fordel gå efter en buket, der har nogle enkle blomster i gule nuancer.”

@emma_lange‘s bud på afdæmpet tone-i-tone romantik, der går lige i hjertet. Her komplimenteres Betterlinen cream af en enkelt, frisk blomst. Less is more, når det er allerbedst.
  1. Red op med lækkert sengetøj

Forvasket, nusset og slidt sengetøj er no go, hvis du sigter efter at ramme plet med amors pil. Sørg derfor for at have redt din seng med rent, lækkert og blødt sengetøj af høj kvalitet — også selvom det måske kan virke som en mindre detalje at gå efter et sengesæt, der fra producentens side også er lagt kærlighed i. 

Men egentlig er det ikke helt hen i vejret at vise hengivenhed ned til mindste tråd, hvis du vil imponere din udkårne, siger Caroline og forklarer:

“Med sengetøjet har du rige muligheder for at lege med farver, mønstre og kontraster — til hverdag som til særlige mærkedage som eksempelvis Valentinsdag. Du har altså ikke bare mulighed for at style din seng flot, men også for at vise lidt personlighed.”

“Vil du for eksempel gå all in på den romantiske stemning a la svæv-afsted-på-en-lyserød-sky, kan du vælge et ultrablødt, rosafarvet sengesæt. En sart rosa vil fungere godt til dig, der har indrettet dit soveværelse i lyse nuancer, fordi det er en farve, der harmonerer med det skandinaviske tone i tone-look,” tilføjer Caroline og fortsætter:

“Har du omvendt et mørkt soveværelse, kan et rosa sengesæt være med til at skabe et flot, spændende og pirrende farvespil i kontrasterne mellem det lyse og det mørke.”

@pedersen.home‘s bud på kontraster i skøn, romantisk forening. Honestly, hvem bliver ikke en smule blød i knæene?
  1. Bring lyset i spil

En sidste og forholdsvis let måde at skabe en romantisk og æstetisk ramme for din Valentines Date er at lege med lyskilderne i dit soveværelse. Noget, du kan gøre på mange forskellige måder, fortæller Caroline: 

“En helt klassisk måde at skabe en romantisk stemning er ved at bruge levende lys. Her kan du for eksempel vælge at tænde mange små fyrfadslys, men du kan også nøjes få, men lidt større stearinlys.”

Også med stearinlysene kan du lege med farver og mønstre. En af tidens største trends er nemlig snoede, pastelfarvede stearinlys, som du sikkert er løbet ind i på Pinterest, Instagram eller i din lokale boliginteriør-shop.

“Her kan du også være modig og vise lidt af din personlighed,” tilføjer Caroline og understreger: 

“Men faktisk er mit bedste råd, at du er tro mod din personlighed og din stil, hvis du gerne vil imponere din date. Gør noget ud af detaljerne, men hold det til det, du kan lide. Det er altid smigrende, når folk tør vise, hvem de er.” 

Valentinsdag er officielt den 14. februar – og vi giver i den anledning 20 % rabat på sengetøj, dyner, puder og topmadrasser, så du og din date er sikret topkomfort til kærlighedens dag. Se vores udvalg her.