I centrum for tidens boligtrend: Sengen er det vigtigste møbel anno 2022
Bliv klogere på, hvorfor sengemøblet trender og få inspiration til at style den perfekte oase, hvor du kan slappe af og lade op.
Bliv klogere på, hvorfor sengemøblet trender og få inspiration til at style den perfekte oase, hvor du kan slappe af og lade op.
Både gennem 2020 og 2021 kan der spores en klar tendens i, at flere og flere danskere rykker soveværelset op på prioriteringslisten, når de skal indrette boligen.
Det er en tendens, som til dels er hjulpet på vej af coronaen, der har tvunget mange hjemmearbejdende familier til at udnytte hver og én af hjemmets kvadratmeter – og som til dels udspringer tendensen af det skifte, tidsånden har taget i overgangen fra 10’erne til 20’erne.
For hvor ironman førhen rimede på et vellykket liv, prioriterer vi i højere grad vores egen, individuelle livskvalitet over toppræstationerne i dag. Vi har – ganske enkelt – fået øjnene op for, at førstepladsen ikke er det værd, hvis vejen derhen har været brolagt med blod, sved og alt, alt for mange tårer.
Og netop dét skifte i den brede befolknings generelle livsindstilling mærker de tydeligt hos Bedre Nætter, fortæller medstifter og CEO Martin Byskov:
“Vi oplever, at mange af vores kunder ikke bare efterspørger en seng med god komfort og støtte, men lægger vægt på, at deres seng også skal passe ind og fuldende soveværelset som en oase, hvor de kan slappe af og tanke op på søvn og livskvalitet.”
Hotelstemningen trender
Den mangeårige og TV-kendte boligstylist Camilla Rudnicki oplever også, at vi investerer mere økonomisk såvel som mentalt i soveværelset i dag, end vi gjorde for bare få år tilbage:
“Soveværelset har efterhånden fået den status, som køkken-alrummet havde op gennem 00’erne og 10’erne. Nu hvor vi har fået styr på vores ‘leverum’, begynder mange derfor at give soveværelset en overhaling,” siger hun.
Det er især den unikke hotelstemning, vi kender – og længes efter – fra rejserne før covid-19, som mange sigter efter i soveværelsesindretningen.
Flere efterspørger nemlig et ‘voksenrum,’ hvor de kan slappe af, få ro i sindet og veksle nattens søvn til fornyet energi – og her oplever Rudnicki især, at sengegavlen trender i jagten på give soveværelset et strejf af D’angleterre:
“Sengegavlen er et nemt og overkommeligt item, fordi den lynhurtigt tilføjer et touch af luksuriøsitet og eksklusivitet – og nemt giver farve og kontrast til de store hvide vægge, som mange danskere har.”
En forlængelse af leverummet
Samtidig er soveværelsets betydning begyndt at overgå stuen. Det understreges blandt andet af en nyopstået dagligdagsadfærd, hvor mange er begyndt at bevæge sig direkte fra køkken-alrummet til soveværelset, når klokken slår aftenstid.
“Vi skipper stuen, fordi vores køkken-alrum opfylder alle de krav, vi har til et fælles, samlet familieliv. Når dagen går på hæld, går vi derfor direkte ind i soveværelset, efter ungerne er puttet,” siger hun og forklarer, at det skyldes den bedre komfort i en dejlig, stor kontinentalseng, sammenlignet med stuens sofa.
“Derfor indretter flere danskere også deres soveværelser i forlængelse af hjemmets leverum, så vi bevidst kan lade døren til soveværelset stå åben – simpelthen fordi soveværelset ikke længere er et rum, vi ønsker at gemme væk,” siger Camilla Rudnicki.
Det kommer blandt andet også til udtryk ved, at danskerne også er begyndt at bruge flere penge på sengetekstiler såsom lagner og sengetøj.
“Vi har fået øjnene op for den store velvære og hverdagsluksus, der gemmer sig i eksklusivt og lækkert sengelinned. Før var det ikke en udgiftspost, vi prioriterede, men nu prioriterer vi at købe to-tre lækre sæt – for når vi først har oplevet dén slags velvære, vender vi sjældent tilbage til det forvaskede sengetøj, vi har til at ligge i skabene,” siger Rudnicki.
Netop prioriteringen af kvalitetssengetøj er med til at understrege den tendens, der fortsat toner tydeligt frem i disse år: Nemlig at soveværelset med sengemøblet i centrum er en vigtig boligtrend – hvis ikke 2022’s vigtigste.
Få inspiration til, hvordan du kan skabe din helt egen, unikke oase i soveværelset – se disse 15 flotte Insta-soveværelse.
Drømmer du også om en skabe en afslappende oase, hvor æstetik og komfort går op i en højere enhed? Dyk ned i Bedre Nætters fem sengeserier og find dit match, der gør soveværelsesdrømmen til virkelighed.