Ej, for satan da. Det må helt ærligt være én af de hårdeste ting i livet. At være træt. Altså træt på den der måde, hvor man om morgenen sværger på, at man ikke har sovet mere end otte minutter, når alarmen hyler med tonen fra helvede. Men dagen, arbejdet og forpligtelserne kalder jo, så man bliver nødt til at stå op — til en dag, hvor man ikke helt kan stole på sig selv, fordi man har sit hoved med under armen.

Nogle af vores kære Slap Af-læsere har sendt os deres historier, hvor de fortæller, hvordan de engang har været så trætte, at de…

Jette: Jeg var en dag så træt, at jeg glemte alle de varer, jeg lige havde købt i Føtex. Jeg opdagede det først, da jeg senere på eftermiddagen skulle lave boller i karry og pludselig manglede både karryen og kødet — for det havde jeg intetanende forladt på kassebåndet.

Martin: Da jeg var 27 år, faldt jeg i søvn cyklende på min cykel. På vej ned af en bakke. Der skete mig heldigvis ikke noget, men det var da en effektiv morgenvækning.

Marianne: Jeg faldt engang i søvn midt i godnatkysset, jeg gav min mand.

Anders: Da jeg boede i Texas i 2019, brugte jeg hver dag ret lang tid i min bil, når jeg skulle frem og tilbage fra job, og jeg oplevede nogle gange, at jeg var så træt, at jeg zonede ud, når jeg kørte på de store, lange texanske motorveje. Det er ikke noget, jeg er stolt af, for det kunne jo være gået virkelig galt, men det var som om, at kombinationen af kørsel og træthed seriøst satte mig i trance. Og pludselig var der gået flere minutter, hvor jeg overhovedet ikke havde registreret, at jeg kørte bil.

Hanifa: Der er var engang en morgen, hvor jeg ikke kunne finde min telefon — og jeg havde jo lige haft den! Jeg endevendte hele huset, indtil jeg til sidst fandt den. I køleskabet! Flot.

Trine: Jeg er ofte så træt om morgenen, at jeg udvikler mig til en fuldstændig ekstrem tidsoptimist. Halvt i søvne får jeg mig selv overbevist om, at jeg da sagtens både kan komme i bad, få tøj på og nå på arbejde på meget, meget kortere tid, end hvad jeg egentlig kan… Og når jeg så endelig kommer op, har jeg jo bare fanget mig selv i det værste, selvforskyldte stressshow. Men det er bare så umenneskeligt svært for mig ikke at snooze, når jeg er træt.

Troels: Jeg formåede engang at røre rundt i min morgenkaffe med min iPhone.

Ja, venner. Det kan tydeligvis være både farligt, dumt og dyrt ikke at få sin nattesøvn — eller at få nok ud af sin nattesøvn. Hvordan kan du fortælle mig, at du engang var træt, uden at fortælle mig, du var træt?