Kvinderne bag Sitre: Om kunsten at jonglere fuldtidsjob og iværksætter-virksomhed
At være iværksætter i en opstartsfase; Et 25 timers døgnjob, hvor der ikke bliver skelnet meget mellem hverdag og weekend. Et liv, hvor tiden til selvomsorg og søvn er knap, fordi dagene går med at sikre din virksomheds overlevelse. Hvordan bibeholder du energien, når du har kastet dig ud på et vildt iværksættereventyr, og når din virksomhed ikke er din eneste forpligtelse, for du jonglerer også et fuldtidsjob ved siden af? Kvinderne bag Sitre kender til virvaret. For de står midt i det — i sammensuriet af iværksætteri, fuldtidsjobs og nætter, der ikke altid efterlader dem veludhvilede morgenen efter.