Udefra ligner Annemette enhver anden 32-årig kvinde. Hun bor smukt og klæder sig smukt. Hun ved bedre end mange andre, hvad der rykker stylingsmæssigt, og hun elsker at bruge sin tid på at drikke kaffe, spise middage med sine veninder og nusse om sine to, små niecer.

Indvendigt ligner Annemette ikke enhver anden 32-årig kvinde. Hun er nemlig på førtidspension, lever med stærke, kroniske smerter og bor i en krop, der kan holde til så utroligt lidt af gangen. På en god uge har Annemette tre eller fire mindre gøremål — på en dårlig én af slagsen kan det være svært overhovedet at tage et bad eller sove om natten.

Annemette Moesgaard er født med en lidelse, der hedder Skoliose, der på ikke fagsprog kan oversættes til skæv ryg. En genetisk betinget sygdom de fleste berørte lever med uden nævneværdige mén. Dog ikke Annemette. Hun har levet med smerter altid.

I 2012 fik Annemette derfor foretaget en stor rygoperation, for at stivgøre 10 ryghvirvler i sin S-formede rygsøjle. En operation, der skulle hjælpe Annemette af med smerterne og sikre, at hun ikke skulle leve med fysiske begrænsninger resten af sine dage.

Ja — sikre, at Annemettes liv kunne komme til at indeholde ligeså meget karriere, børn og fremtidsdrømme som alle andres.

Chancen for at operationen ville gå godt var 95%, og i lang tid troede både Annemette og lægerne, at hun var landet i den heldige pulje. Men da smerterne kun var blevet flere og værre et år efter operationen, kunne Annemette indskrive sig i den uheldige 5%-gruppe.

Den slags klub, man ikke ønsker at blive en del af.

Operationen havde gjort mere skade end gavn. Uden at lægerne rigtigt kunne fortælle hvorfor. For selve operationen var faktisk gået fint. Mest af alt var det egentlig bare som om, at Annemettes krop af en uforklarlig grund ikke kunne holde til alt det, den havde været igennem.

Som at blive slået hjem i Livets Ludo

Fem år efter operationen blev Annemette tildelt førtidspension. Som 28-årig. Fordi smerterne var blevet fuldstændig invaliderende. Fordi lægerne ikke kunne gøre mere for hende.

Drømmen om at blive folkeskolelærer kunne Annemette godt droppe, og ønsket om at blive mor blev hurtigt et liv i Utopia. Den skæve ryg resulterede i en skæv livsskæbne.

Men midt i det, der bedst kan forklares som nogle urimelige livsvilkår, har Annemette alligevel fundet verdens største ja-hat og et glas med vand, der altid er halv fyldt.

Og de morgener, hun vågner efter endnu en søvnløs og smertefuld nat, drikker hun bare en masse appelsinjuice og undgår bitterheden ved at fokusere på de små, men positive ting i livet, der tilsammen har vokset sig til en kæmpestor og kraftfuld livsglæde, der driver Annemette fremad.

For for Annemette er livet en gave. Livet er det, der sker lige nu, og livet leves bedst, når man fokuserer på den blå himmel og ikke skyen, der kommer snigende.

Følg Annemette og hendes indretning på Instagram: @amoesgaard