Det at leve et alternativt liv, har vi taget en snak med Trine Nørgaard og Vitus Valentin på henholdsvis 30 og 27 år om. Trine og Vitus er kærester, har en lejlighed sammen i København og passer på den måde ret godt ind i ‘Det Almindelige Liv’. Men Trine og Vitus har valgt at vende hele deres liv på hovedet. De har nemlig udlejet deres trygge base og er for nyligt flyttet ind på deres sejlbåd; Ayla.

Da Trine og Vitus købte sejlbåden Ayla i 2017, havde ingen af dem nogen form for sejlererfaring. Men de følte sig draget af det maritime liv på havet, og af den grund besluttede de sig for at gøre noget ved det. De har derfor kastet sig ud i, hvad man må kalde for et ret stort projekt; nemlig at krydse Atlanten kun med vindens kræfter. 

De seneste fire år har de – med flere forskellige jobs ved siden af deres studier – fået en hverdag til at gå med at spare op og klargøre båden Ayla. I mellemtiden er Vitus blevet færdiguddannet kemiingeniør, og Trine er ved at afslutte sit speciale i idræt, alt imens hun ved siden af underviser på en idrætsuddannelse og et bachelorhold i springgymnastik. Parret bruger ovenikøbet også meget tid på at dele ud af deres liv og oplevelser på båden, både på deres YouTube-kanal Ayla Sailing og deres Instagram-profil @aylasailing.  

Ja, som sagt. De har gang i ret meget.

Både Trine og Vitus har sagt deres jobs op til 1. juli 2021, og med en god opsparing, en ukulele, en mundharmonika og en fiskestang i bagagen, kaster de fortøjningen og sejler afsted ud på eventyr. 

Trine, I lever (og kommer til at leve) et helt anderledes liv, end de fleste af os. Har det været et bevidst valg, eller er det et ønske, der tilfældigt er opstået på jeres vej gennem livet?

Hele vores projekt om at købe en båd og krydse Atlanten opstod meget tilfældigt. Vi havde på daværende tidspunkt nærmest ingen sejlererfaring, men pludselig stod vi med en købskontrakt, og der gik det op for os, hvad der egentlig var muligt. Der var intet, der var planlagt, men da muligheden lå foran os, tænkte vi hvorfor ikke.

Både Vitus og jeg er vant til at springe ud i ting, som vi ikke nødvendigvis har prøvet før. Det er klart, at det kræver enormt meget forberedelse at tage ud på sådan en rejse, men når man har et mål, er det også mere håndgribeligt. 

Er der noget ved ‘det traditionelle liv’ (villa, Volvo og vovse), I ikke ser jer selv i?

Jeg kunne egentlig godt forestille mig at havne dér på et tidspunkt. Men det vil altid være krydret med lidt eventyr. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke forestille mig at købe et rækkehus, en bil og få et 8-16 job. Så drømmer jeg nærmere om at købe en stor husbåd og renovere det hele. Jeg tror, at vores liv altid vil være fuld af projekter.

Hjælper jeres leveform jer med at opnå en ro?

Jeg oplever en kæmpe ro her på båden. Især når vi ligger for anker. Og når vi ligger for anker i så lang tid, at man ryger ind i en ny døgnrytme. Man spiser, når man er sulten, man sover, når man er træt, man sejler, når der er vind – det hele kører på behov i stedet for på kalender og på ur. Det er helt vildt at prøve at opleve den kontrast, for det er virkelig RO. Det er også der, jeg synes de gode idéer opstår. Det er her, jeg kommer helt ned i mig selv og mærker, hvad det egentlig er, jeg har lyst til – kontra det, der står i min kalender, jeg skal.

Men den ultimative ro er, når man sejler ud og slukker for motoren. Så er det kun sejlene, der bærer en, sejlene der trækker en gennem bølgerne. Og den der blide lyd af vand, der stille skvulper ind mod skroget. Det er lyden af stilhed.

Er der en pris at betale for de valg, I har truffet?

I starten mødte vi en del forundring fra vores omverden. Vi mødte mange, der synes, at de lige skulle rette os, når vi sagde, at vi skulle afsted med Ayla i 2021. Så rettede de os og sagde; Ja ja, hvis I skal afsted.

Nu har jeg jo lige fået mine to drømmejobs – og det er måske faktisk lidt for tidligt få dem? For det er jo ikke sikkert, at jeg kan være heldig at få selvsamme på den anden side af rejsen. Vitus har også en stilling, som han ser sig selv være i langt ud i fremtiden. Og så er det måske også sådan lidt dumt at smide det på bålet nu?

Omvendt har det jo lykkedes os at få de drømmejobs nu, og så går jeg stærkt ud fra, at vi nok godt kan få os nogle drømmejobs igen. Det kan godt være, at vi ikke lige får dem med det samme. Men så må man være tålmodig og kreativ, for jeg tror bestemt ikke, at der kun er ét drømmejob.

Og der er altid et eller andet, der kan holde en hjemme. Det duer ikke, at man sidder derhjemme og bliver ved med at vente på det perfekte tidspunkt at tage af sted på. Man skal bare gøre det!

Måske hele dette eventyr åbner op for nye muligheder og nye jobmuligheder. Måske kommer man hjem med helt nye egenskaber og kompetencer. Jeg kan da i hvert fald skrive kaptajn på mit CV. Det er da også meget sejt!

Der er mange, der synes, at det er grænseoverskridende at skulle slippe sin faste indtægt, men det er kompromiset, når man vælger denne slags rejse. Flere nede på havnen fortæller os om, at de aldrig kom afsted, inden de eksempelvis selv fik hus og børn. Og det fodrer bestemt også vores motivation.

Hvad gør jer allermest glad ved at leve, som I gør? Og hvad gør jer allermest trist (eller i tvivl) ved at leve, som I gør?

Vi har en stor familie, og vi er vant til at være meget sammen. Så det bliver meget anderledes at skulle undvære dem. Men det åbner også op for en ny relation til dem, hvor vi sammen kan opleve verden, og vi kommer til at bo flere uger sammen på forskellige destinationer af rejsen. Det er en ny måde at være sammen på, og vi kommer til at dele nogle store oplevelser med dem. 

Heldigvis er der internet. Over de længere stræk f.eks. over Atlanterhavet, er der tre uger med nonstop sejlads. Her har vi en satellittelefon med, hvor vi har mulighed for at sende vores lokation hjem, så de hele tiden kan følge med i, hvor vi befinder os. Man kan også skrive en meget kort besked om, at vi har det godt, og hvordan det går. Så vi forsøger hele tiden at være i dialog med dem.  

Lige så mange glæder der er forbundet med at bo på en båd, lige så mange usikkerheder er der. Hvordan er vejret? Er der noget, der går i stykker? Er det dybt nok her? Kan man reparere det? Men jeg tror stadig, at hvis man laver noget, som man er virkelig glad for, så hviler man mere i sig selv, og det man laver.

Ja. For Trine og Vitus findes det gode liv tydeligvis i Det Alternative Liv. Og måske er det i virkeligheden det vigtigste. Altså det der med at finde sig selv og hvile i sig selv og i det, man laver. Finde ud af, hvor roen og meningen med det hele føles størst.

Vi ønsker Trine og Vitus evig medvind på Ayla, og vi håber, at de finder lykken (og sig selv) derude i midten af det store, blå, bølgende alt og ingenting.
Vi glæder os til at introducere dig for endnu flere alternative livsformer- og valg her på Slap Af det kommende år, og vi håber, du kan finde inspiration og måske også en smule selvrefleksion i historierne om dem, der ikke har valgt livets snorlige vej.