En god opskrift indeholder lidt af det sure, lidt af det søde, lidt af det salte og lidt af det der såkaldte umami. Lidt på samme måde som livet. Det indeholder også lidt af det sure, det søde, det salte og det, der kan være lidt svært at forklare. Spørgsmålet er så om der findes én bestemt opskrift på livet — eller om der er frit valg i Livets Store Kogebog?

Ja, hvis du spørger mig, er der i hvert fald én enkelt velkendt klassiker som mange tyer til, når de kokkererer i livets køkken. Og netop dén lettere kedelige, ikke smagsløgspirrende ret er jeg også selv godt i gang med. Ved du, hvor jeg vil hen?

Det trivielle livs opskrift

Livsretten, hvor man starter med en lettere presset tur ud gennem ens mor. Derefter en tur i vuggestue og efterfølgende børnehave, hvor det hele er lutter lagkage. Videre i folkeskole, hvor øv-fagene (tysk og matematik), lektier og de lange dage begynder at snige sig ind. Next up is gymnasiet. Den (i virkeligheden) ret hårde version af folkeren. Nu er det altså alvor. Efterfølgende videre på en videregående uddannelse, hvor man som minimum tager sig en bachelor. Nok også en kandidat, hvis man er rigtig fræk.

Og så er man forhåbentlig klar til arbejdsmarkedets benhårde 8 til 16 de næste 45 år. For til sidst at holde en velfortjent pension med tirsdags-bowling, torsdags-gymnastik og et smut til tandlægen om fredagen. Ja, det er da i hvert fald det min bedstemor hygger sig med her på sine ældre dage.

Nåh ja, og så flytter man jo selvfølgelig også hjemmefra på et tidspunkt dér midt imellem gymnasiet og ens første 37 timers fuldtidsstilling. Gerne på et tidspunkt i ens start-20’er. Og hvis man stadig bor hjemme ved mor og far, når man er 25 år, ja så er man jo lidt mærkelig. Og er man ikke også det, hvis man stadig studerer, når man er 30+. Eller hvad? Med mindre du læser til neurokirurg. Ja, så er det straks en lidt anden sag. Og respekt herfra. Din hjerne er for vild.

Men som udgangspunkt burde der jo egentlig være frit valg i Livets Store Kogebog, fordi vi alle jo er individuelle individer med individuelle ønsker og lyster.

Men det ændrer ikke på, at der eksisterer en ret fastlåst idé om, hvordan livet skal leves. Om hvordan livets ret skal sammensættes, så at sige. Og for mange er det helst så monotont og forudsigeligt et liv som muligt — og det er bare ikke særligt inspirerende, hvis du spørger mig. På samme måde som det ikke er særligt inspirerende, når du løber den præcis samme løberute som du altid gør.

For der er da hverken noget særlig fascinerende eller stimulerende ved at gøre nøjagtigt som størstedelen af Danmarks befolkning allerede gør og har gjort i årtier? Ikke desto mindre er det den livsopskrift langt de fleste af os tyr til. Fordi det er den mest normale og den mindst frygtindgydende. (Og måske også fordi, at det er den vej mutter og fatter derhjemme i udestuen forventer, at man tager?)

Men okay, nu sætter jeg også det hele lidt på spidsen. Helt så firkantet er det jo nok ikke i virkeligheden.

Tør lasagne og saftig skalddyr

Men for at komme tilbage til det med kogebogen — kan man da se livet lidt på samme måde som at tage en aftensmadstur i køkkenet? Flertallet går i krig med lasagne opskriften, men bagerst i kogebogen gemmer der sig faktisk en sindssyg fascinerende ret med kammuslinger i skaldyrsfumé, vinterspinat og kantareller. Selvfølgelig serveret med tournerede champignoner fyldt med ragu på morkler og løg… Hvis man altså får bladret så langt.

Det er bare kun de allerfærreste, der giver sig i kast med den opskrift. Den er nemlig ikke så lige at gå til, og den vil uden tvivl volde dig problemer. Og kræve noget køkkenudstyr, du ikke lige har liggende i skuffen. Men hvis du giver dig i kast med den – og faktisk når i mål med den – må det da føles helt fantastisk?

Så bør man måske i højere grad gå i én stor bue uden om livets lasagne og i stedet overveje skaldyrsfuméen? Ja for helvede, ik’? Den smager jo garanteret himmelsk i forhold til den tørre lasagne. Men.

Mit eget uinspirerende køkken

Jeg kommer nok aldrig selv til at begive mig ud i den opskrift. For selvom jeg synes, at det er både inspirerende og ikke mindst motiverende, når et menneske dropper ud af gymnasiet for at blive YouTuber, eller når et menneske siger op på sit arbejde for at blive iværksætter, er hit-raten bare så meget større på side 1 i kogebogen. Ganske enkelt fordi, at det er meget nemmere at lave en lasagne end en omgang kammuslinger med hele svineriet.

Af selvsamme grund har jeg også gigantisk respekt for dem, der faktisk tør at tage de vilde chancer i livet. Dem, der tør sige f*ck uddannelse, f*ck the classic way, f*ck det ordinære liv.

Men den livsstil passer bare overhovedet ikke til min personlighed — hvilket jeg efterhånden har fundet ud af. Gennem utallige disc-tests. Og gennem min 23 år lange livserfaring indtil videre. Som dengang, da jeg f.eks. væltede tre gange på scooter i Vietnam, fordi jeg ikke lyttede til min intuition, der fortalte mig, jeg skulle tage bussen. Men heldigvis finder jeg andre måder at omfavne livet på. Netop som at rejse rundt i alverdens afkroge af verden og opleve alt det, vores klode har at byde på.

Så selvom at det hér måske kan lyde som en opsang til os alle til at sætte større pris på livet og dets muligheder, så er det faktisk også dét, det er. Men livet kan omfavnes på mange måder. Og det med at gå sine egne veje, er vel blot én af mange?

Så bare rolig. Vi kan roligt fortsætte med vores lasagne. Den skal nok blive god. Men vi skulle måske prøve at spæde den lidt op? F.eks. med lidt frisk estragon, spinat eller en hjemmelavet bechamelsauce. Hvabehar?! Og så kunne de fleste af os måske engang imellem nyde godt af at kigge bagerst i kogebogen. Om ikke andet, så for inspirationens skyld.

Og med det sagt, vil jeg nu gå ned og handle. I Netto. På trods af, at jeg ellers altid handler i Føtex. Måske har de kammuslinger på tilbud. Man skal jo starte et sted, ik’?