Du husker det måske… De svedige håndflader. Et bankende hjerte. Her snakker vi nok ikke så meget ’hold op, jeg er forelsket-bankende hjerte’, men nok mere ’shit, der ligger et fremmed menneske ved siden af mig-bankende hjerte’. Muligvis en kombination. Anyway! Kroppen dirrer, og tankerne flyver. Du prøver selvfølgelig at virke cool og laid-back, men bag facaden slanger en begyndende krampe sig op igennem læggen. Du benægter, at du ligger dårligt, og det eneste, du koncentrerer dig om, er at slappe af i dit krampende ben, så din date i hvert fald ikke vækker mistanke!

…..Og når du endelig er begyndt at slappe bare en lille smule af i selskabet, går det op for dig, at ragnarok først lige er startet; I sover begge i venstre side…….

Okay. Dramatisk, worst case scenario. Men når det så er sagt, er det faktisk ikke helt tilfældigt, at vi ikke bare lige kan slippe kontrollen og overgive os trygt til at dele natten med et andet menneske.

Der er nemlig en forklaring bag det søvnløse mareridt. Faktisk viser søvnforskning fra Brown University, at vores hjerner kun ’halvsover’, når vi befinder os i fremmede omgivelser. Forskningen udmunder i, hvad der benævnes som den såkaldte ’første nat-effekt’, en slags overlevelsestaktik, der er kendetegnet ved, at søvnkvaliteten er lav, når man overnatter i nye omgivelser. Den venstre del af menneskehjernen er altså på vagt den første nat et fremmed sted, og også den videnskabelige forklaring på, hvorfor du ikke føler dig på toppen efter første nat med daten ved din side. On another note: Dermed ikke sagt, at du ikke føler dig ganske uovervindelig og helt på toppen af en god omgang under, over eller ved siden af lagnerne (eller alle på én gang) – og det er der i virkeligheden intet, der slår. 

Tilbage på sporet! Så ligesom hunden, der først sover på ryggen, når den er helt tryg, eller mor-delfinen, der kredser halvsovende rundt om dens unge, så den kan sove trygt, er der altså noget instinktivt i os, der ikke vil lade os slippe kontrollen helt. I en given situation er der mange grunde til, at vi mennesker, helt naturligt, er på vagt om natten. Det er de uvante lyde, de fremmede dufte og måske en utryghed, der er et resultat af, at du har flyttet dig fra dit vante miljø. Og det kan jo i og for sig virke en smule paradoksalt, at hjernen er på vagt, når der i timerne inden, ikke er sparet på hverken kropskontakt eller mundvand.

Mest af alt er vi meget opmærksomme på, at vi er sårbare, når vi sover. Vores parader sænkes, og vi er ikke længere herre over vores kroppe. Eller det viser sig jo, at det er vi. Eller vores venstre hjernehalvdel er. Venstre hjernehalvdel, you got me! Catch me if I fall! ….asleep.