Gud giver mig ro
Jeg griber derfor telefonen og ringer til min gode ven — den 30-årige Mikkel. Jeg fortæller ham om Casper C og om min genvundne interesse og nysgerrighed for kristendommen og dens, for mig, mange finurligheder. Han smiler tilbage med stemmen.

Mikkel er pt. på et flerårigt udenlandseventyr med sin kone. Han er en god kammerat. Vi har festet, drukket og rejst sammen. Og så er han den slags ven, der altid omfavner min nysgerrighed om det ukendte. Så når jeg spørger ind til hans “anden side”, svarer han glædeligt på mine spørgsmål — roligt, velovervejet og med en optimisme i stemmen. Og det sjove er, at Mikkel — der tidligere har arbejdet ved Joe & the Juice og som både spiller musik og godt kan lide en håndfuld kolde øl — ikke slår mig som den klassiske kristne. Nok mest af alt fordi jeg ikke har svaret på, hvordan sådan en ser ud.

Men centralt i Amsterdam, nærmer bestemt ved De 9 Straatjes, bor de, der i min kliché-kasse-opdelte-verden, bedst kan beskrives som et moderne kristent par. Med udsigt over byens smukke kanaler, stortrives Mikkel og hans kone i den pulserende storby.

Lige så snart jeg hører Mikkels stemme i telefonen, sænker roen sig over mig — over os begge faktisk. For den enestående effekt har Mikkel. Han er godt selskab. Og han er en mand, der er svær at slå ud af kurs. Men er det mon Guds skyld? Og er det Gud, der giver ham roen?

Min oplevelse er, at Gud giver mig ro gennem fokuseret bøn og meditation, når jeg vælger at lægge alt andet fra mig og kun fokusere på Ham. Min fred finder jeg også i, at Gud elsker mig og den, jeg er. Jeg er vokset op “imellem stolerækkerne” i kirken og med begge forældre som erklærede ny-frelste kort tid inden, de fik min bror og jeg”

Meditations-getaway med Gud

Mikkel og jeg har igennem årene vendt hans tro flere gange. For det, der fascinerer mig — og som Mikkel også selv beskriver — er, at troen bliver et slags meditations-getaway, hvor Gud og Mikkel er i enerum. Et rum, hvor kun de to kan finde svarene sammen. Så er det derfor, at han også tror på Gud den dag i dag?

“Jeg har valgt at blive i min tro på Gud, fordi jeg flere gange igennem mit liv har oplevet ham. Dette har blandt andet været igennem bøn og meditation. Så min personlige oplevelse er, at Gud eksisterer, og at han ønsker at kende mig — og at jeg skal kende ham”

Mikkels oplevelser gør mig nysgerrig. Og jeg tror, at det specielt rammer mig, fordi jeg ofte føler mig låst i, hvad jeg selv bedst kan beskrive som hverdags-rutine-tanker. Altså den tilstand, hvor hjernen bare kører på autopilot og hvor jeg alt, alt for sjældent får spurgt mig selv ind til de tanker og følelser, jeg rent faktisk går rundt med.

Men her har Mikkel — og Casper C, for den sags skyld — igennem Gud fundet en meningsfuld vej. De har fundet en mening med livet igennem troen og dermed fået et rum, hvor de kan finde ro. Jeg synes, at det er vildt fascinerende. Ja, og måske bliver jeg faktisk en smule misundelig på dem. Men “hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt…”, står der skrevet i Jakobs Brev 3,16. Men meget mere end en god kulturkristen, bliver jeg nok aldrig.

Dog rummer kristendommen mange vigtige budskaber og perspektiver — også for mig. Og med den verden, vi lever i — hvor vi efterhånden ikke kan vide os sikre på noget som helst, er jeg overbevist om, at vi alle vil have godt af et tilflugtssted, hvor vi kan finde ro og accept. Hvor vi bliver bekræftet i, at vi er gode nok nøjagtigt som vi er. Men for rigtig mange af os, er det bare meget lettere sagt end gjort — det der med at trække vejret helt ned i maven.
Men måske er det også okay bare at lade sig inspirere af min gode ven Mikkel — og finde sin egen vej til dét sted, der giver én ro. Og om dette så er igennem tro, meditation, sport eller madlavning, synes jeg, vi skal lade være helt op til den enkelte.