Og de kære nytårsaftener starter da normalvis også fint ud. For forventningsglæden er jo enorm —  og gensynsglæden endnu større. Det er nu altid så dejligt at se Daisy tone frem på skærmen. Hende kan vi sgu’ godt li’! For hun er en af vor egne, ja hun er en af vor egne, en rigtig gutterdronning. Så vi starter ellevildt og elektrisk ud klokken 18.00 — og skåler for søens folk, Rigsfællesskabet og Gud bevar dog lige Danmark. Åh, skønt med sådan en lille årsopsummering fra vor alles marguerit.

Og således opmuntret videre til andet punkt på aftenens skema. Maden. Et nytårsaftenkapitel helt for sig selv.

Til dagligt plejer vi jo sådan set at have det ret optur over en burgermenu fra grillen. Men i dag — på selveste New Year’s Eve — springer vi underligt nok alle sammen ud som gourmet’er sådan knips, knips, knips. For fanden da også, den skal ikke have for lidt!

Gi’ os hummerbisque med dildolie (læste du garanteret forkert). Chateaubriand med kartoffelfondant. Rødvinsglace. Grøntsager, der er blancheret, glaseret og sauteret. Grønkålschimichurri (I kid you not; det er der noget, der hedder). Gateau Marcel. Og trøffel. Åh trøffel. Det skal vi bare ha’. På 36 forskellige måder. Matter of fact; rul mig i trøffel. Det kan ikke blive trøflet nok på en aften som i aften.

Og efter et maraton af madindtagelse, sidder vi så dér; omkring spisebordet — propmætte, bombarderet, men også lettere imponeret over egne kulinariske evner. Kom ikke her, René Redzepi. Vores filet mignon brændte kun ret meget på.

Med overstimulerede smagsløg og åbne bukseknapper, er vi nu klar til at bladre om til næste kapitel i nytårets store encyklopædi — til afsnittet om de våde varer. Det skelsættende afsnit, om man vil. Ja, faktisk det satans afsnit, der bare aldrig lever op til vores forventninger. Og nu havde aftenen ellers lige været så fuldstændig fremragende. Men hvert år lægger vi os alligevel i selen og gejler os selv op. Nu’ det kraftstejleme nu — årets brandert og abefest coming up!

Tænker vi. Håber vi.

Men ærlig talt; hvor tit er det faktisk blevet sådanne? Og vi lader os snyde hvert eneste år, så selvfølgelig har vi købt ind. Til hjemmelavede mojitos, daiquiris, aperols. You name it. Shååårts, G&T’s, hvide russere. Alt hvad sådan et tørstigt nytårshjerte nu kan begære.

Men vores kroppe er en tricky snydepels, der ikke orker den form for gruppepres, når man sådan prøver at tvinge den til at have det episk — så den går kontra på den. Enten bliver du alt for fuld og afleverer nytårsmenuen i toilettet lidt i midnat. Eller så har alkolholen ingen nævneværdig effekt på dig, og du bliver mere træt, end du bliver fuld. Og så lukker du bare lige øjnene. I fem minutter. Du sværger.

En tvungen brandert giver så sjældent den lykkerus af en aften, vi havde håbet på — og som vi faktisk også havde købt nye gevandter til. Hvilket bringer mig til nytårets anden problematik.

Det føles nemlig som om, at de, der i sin tid skemalagde årets mærkedage, hverken var særligt barmhjertige eller forudseende, da de sådan smed nytårsaften i kalenderen nøjagtigt én uge efter juleaften. Jeg mener… Først bliver vi bedt om at bruge hele vores snoldede opsparing på gaver til Tante Ruth, svigerindens hund og din umulige far, der ikke har haft et reelt ønske siden midt-80’erne, hvortil vi derefter skal finde plads i budgettet til raketter og oksemørbrad? Lord have mercy.

Jeg betvivler desuden også, at de tog højde for, at vi altså brugt den forgangne måned på at køre en lind strøm af klejner, konfekt og confit de canard ned i svælget. Vi har seriøst lige nået at tørre mundvigene fri for andesovs — vores tøj har aldrig passet dårligere og da slet ikke vores stramme glitterkjole. Og vores hud. Ja, vores hud ligner jo… Jamen jeg ved ikke. Det kan snart være svært at se forskel på en hormonbefængt teenagers ryg og på de store, fede, dunkende bumser, der pludselig har indtaget vores fjæs ovenpå sådan en måned med konstant transfedttilførsel. Det er i hvert fald ikke umiddelbart et ansigt, der lægger op til evig forevigelse i nuttede gruppeselfies på Insta. 

Ja. Nytåret er en underlig størrelse, der er svær at gøre sig klog på. Så derfor er det måske slet ikke så tosset, at Mette F nu har lagt op til en virkelig tam nytårsaften i år — vores forventninger er nærmest ikke-eksisterende. Så det kan jo faktisk gå hen at blive helt kanon! Eventuelt skal vi bare lægge i kakkelovnen med en lunken kasse bajere og en snasket pepperoni pizza nede fra den lokale.

Det bliver garanteret årets fest.