Måske det egentlig er såre simpelt. At vi oplever, at vi har mere tid til at gå i dybden med klassiske dyder – uagtet om det er strikkepinde, fiskestang eller mel i hænderne. Ting, der tager tid, og som kræver omhu og opmærksomhed, er blevet et statussymbol på, at vi dyrker nuet og muligheden.
Eller måske det er endnu mere banalt? At vi kommer fra en landbrugskultur, hvor det har været nødvendigt at være selvforsynende og se lidt længere frem. Ja, det giver vel ret beset mening? Den gær, vi hamstrede, skal jo bruges til et eller andet?

Men måske vi skal omfavne det Instagram-venlige-boblende-syrlige brød og reelt bruge det som terapi og meditation i det lille hjem, vi snart ikke kan forlade. Altså så vi bager brødet for fordybelsen og smagens skyld, og ikke så vi kan vise hele verden, hvor meget vi hygger os, slapper af og er i zen. Hvis vi bruger den rigtigt, kan surdejen måske blive en del af mirakelkuren mod nogen af vores største samfundsproblemer; stress og dårlig søvn. Et brud med hamsterhjulet og de femogtyve timers hverdage, vi i så høj grad kæmper for at få tilbage lige nu. Surdejen er måske ikke blot krisetidens superhelt, men også fremtidens. Hvor vi bryder de lange dage op og finder tid til os selv og fordybelse.

Og inden du nu går ud og stresser over surdejens opbevaringstemperatur, meltype, omrøring, med eller uden låg, så husk, at det er processen, der er vigtig, snarere end det er lørdag morgen, Mads og Monopolet og dit hjemmebagte surdejsbrød med hjemmelavet rabarberkompot… på Instagram.