Vi gaber alle sammen. Nogen mest om morgenen, andre mest om aftenen. De trætte gør det meget, og alle gør det som oftest, hvis først én starter. Gab smitter som en steppebrand, også selvom du ikke er træt. Måske du allerede har gabt, bare af at læse det her korte stykke?

Det er svært ikke at gabe, hvis en person i dine øjnes skudlinje gaber. Og det er også svært ikke at gabe, hvis du forestiller dig en person, der gør det. Måske du forestiller dig dine forældre, der spærrer munden op på vidt gab, hiver vejret ind, kniber øjnene sammen og udstøder den karakteristiske gabelyd. Måske personen også strækker sig. Helt ud i fingerspidserne. Kan du mærke, hvor svært det er ikke at gabe… bare en lille smule?  

Faktisk selv når man ikke kan se den, der gaber, kan man blive smittet af lyden. Prøv at tænk på den. Det er utroligt, hvilken magt den har. Og selv i ordet ‘gab’, i de tre simple bogstaver, ligger der en effekt. Gaber du igen nu?  

I visse tilfælde kan gabet være irriterende og forstyrrende. Ja, nogle gange kan det sågar være en smule flovt, hvis ikke gabet passer ind i den givne situation. For gab signalerer døsighed, og den døsighed er ikke altid lige belejlig. Særligt ikke i en kontekst, hvor du skal være skarp, klar og parat. Men det skal du heldigvis ikke være lige nu. I stedet skal du være afslappet, og faktisk er det meget velkomment, hvis du også er en lille smule træt. Derfor er det også okay at imødekomme gabet nu. Måske du endda kunne overveje at fremtvinge endnu et gab, bare for fornemmelsens skyld.  

For gabet gør os langsomt klar til sengetid og trækker en dyne af velvære ned over os. De fleste af os kan nikke genkendende til den fornemmelse, der breder sig i kroppen, når andre lige har gabt. Og den efterfølgende – og nærmest overmandede – fornemmelse, der kommer, når man selv lige har gabt. Det er umuligt ikke at føle en grad af afslappethed i kroppen, når et gab danner ramme om roen. Og derfor bør du byde gabet velkommen. Det føles så rart. Og gør dig så søvnig.