Et øjeblik står stadion stille. Bolden er placeret, og modstanderholdets spillere er linet op i mur. En trommende lyd sætter stemningen på stadion. Publikum holder vejret. Og i en indøvet bevægelse trækker Robert Skov frem i tilløb. Han giver bolden et hårdt spark, og i et kontrolleret skud banker den danske landsholdspiller en hammer af et frispark i kassen. 

Ganske langt ude, men placeret helt perfekt i højre hjørne netop under overlæggeren.

Alle danske fodboldfans ved, hvor vild en frisparksskytte Robert Skov er. Det beviste han sidste sæson som suveræn topscorer med 29 mål i Superligaen. Nu ved de det sandelig også i Tyskland, oven på Bundesligakampen mellem Hoffenheim og Paderborn.

Velsmurt bentøj og kometkarriere
Skov har haft en fremragende første sæson i det tyske. Fire mål og ni oplæg, heriblandt frisparkskassen mod Paderborn, der nu er blevet kåret som årets bedste i Bundesligaen. Der sidder en fremragende venstrefod på spilleren. Og det gør ham særdeles målfarlig. Primært som offensiv kantspiller giver han modstanderne mange problemer. 

Men spoler man tiden bare få år tilbage, så hverdagen anderledes ud. For fire år siden var Skov lige rykket op fra første division. For tre år siden spillede han stadig i Silkeborg. Herefter FCK, hvor han rundede en surrealistisk sæson. Alt gik forrygende godt, alt var overvældende – og det var formentlig også, hvad der fik Hoffenheim til at hive landsholdsspilleren til Bundesligaen. Det har vist sig at give bonus. Og Robert Skov har fået blod på tanden. 

På den store plæne 
Men fodboldbranchen er en underlig størrelse. Når man er en del af den, kommer man hurtigt til at leve i en boble. Der er god løn, man er i mediernes søgelys og tusindvis af mennesker betaler for at se én arbejde. Det er en tilværelse, der er meget anderledes end de flestes. Men det er også en tilværelse fuld af unge mennesker, for hvem fodbold bare er fodbold. Og en af dem er Skov. 

Med en nylig entré på den store scene, og en karriere der de sidste par år er fløjet med kometfart, er det alligevel nærliggende at forestille sig, at fodboldspilleren kan mærke presset på sine skuldre. Prikker man til Skov og spørger, om han nogensinde overvældes af opmærksomheden og presset, lyder svaret: 

”Selvfølgelig mærker jeg det af og til. I mit fag er hver dag lidt en eksamen, hvor man bliver målt og vejet. Hele verden følger jo med fra sidelinjen. Men efter jeg skiftede til de større klubber, var det utroligt nok også lidt som om, at presset blev lettere at håndtere,” fortæller Skov. 

Han er godt klar over, at han skal præstere mere i dag end tidligere. Det er der slet ingen tvivl om. Men med karrierens udvikling er han blevet bedre til at arbejde med ansvaret og de svære følelser, der kan følge med. Det er ligesom groet med ham, og i dag kan han slappe mere af i det. Skov uddyber: 

”Da jeg var yngre, kunne presset godt påvirke mig mere. Da jeg spillede i den lokale klub i Silkeborg, kendte jeg ansigterne og personerne bag alle de øjne, der hvilede på mig. Det var hele min omgangskreds, der fulgte enhver bevægelse, og på en måde var det mere intenst for mig. Nu er det en større scene. Og nu kan jeg bedre koncentrere mig om at gøre det godt på vegne af holdet.” 

Drevet af fodbolden
Det er ikke mange danske fodboldspillere herhjemme, der har haft lige så få arbejdsdage i superligaen, før de blev handlet udenlandsk til en storklub – tilmed med årets bedste frispark i ligaen på CV’et. På få år har Robert Skov sat sit navn på folks læber og et aftryk i fodboldbranchen.

Derfor har risikoen for at miste fodfæste også ligget snublende nær. Men på trods af den hurtige opmærksomhed lader albuerne til at være alt andet end spidse på silkeborgenseren. 

Spørger du ham, hvordan det går, lyder svaret: ”Stille og roligt – jeg har det godt”. Selvom mange andre vil mene, at det går alt andet end stille og roligt. Og spørger du ham, hvad hans frembrusende karriere skyldes, fortæller Skov, at man kommer langt med at være ydmyg og arbejde hårdt for tingene. 

Så inden kampen mod stjernenykker og storhedsvanvid indstilles med en 1-0 sejr til Robert, hvad har helt nøjagtig ændret sig for den 24-årige unge mand? Alting og ingenting. Ganske vist er han fodboldspiller. Han er blevet en professionel, eftertragtet og dygtig af slagsen. Men han er også stadig jyde. Stadig kæreste med Josephine. Og stadig bare Robert, der elsker sin sport. 

Robert Skov er ikke sådan lige at slå ud af kurs. Han øver sig, hviler i sig selv, og hans fodboldstøvler er solidt plantet i græsset. 

Kredit: Billeder er lånt fra Dossier og er taget af fotograf, Rasmus Weng