Nætterne føles ofte lange for 25-årige Ghita Nidam Møller, og hun kender alle nattens lysindfald, der spejler sig i loftet og laver skyggemønstre på væggen. I løbet af de sidste mange år har hun nemlig ligget lysvågen og stirret ud i soveværelset i mange timer, mens den sorte nat først bliver til tusmørke og senere til et sart morgenlys. 

Hun har efterhånden talt alle får i hele verden, men lige lidt hjælper det. Ghita Nidam Møller lider af søvnbesvær. Det er ikke et problem at falde i søvn, men efter et par timer vågner hun, og kan ikke falde i søvn igen. Sommetider står hun op og går rundt, men ellers ligger hun bare i timevis og venter på, det bliver morgen.

’’Jeg har faktisk altid sovet uroligt. Da jeg var lille, sov jeg ofte inde hos mine søskende, fordi jeg var bange for at få mareridt. Og jeg var altid den første, der vågnede om morgenen. Jeg har aldrig mærket den der glæde ved at sove, heller ikke da jeg var teenager, hvor man normalt kan sove hele dagen væk,’’ fortæller hun.

Søvn er livsnødvendigt   

Ghita Nidam Møller er langt fra den eneste dansker, der har søvnproblemer. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 46% af alle danskere lider af søvnproblemer i mild eller svær grad. Og tallet har været stigende de seneste år. Det er særligt kvinder, der er hårdt ramt.

Alligevel er det noget, vi slår hen og nedprioriterer i hverdagen. Selvom vi generelt har et stort fokus på at leve et sundt liv med motion og sund kost, så glemmer vi søvnen. Måske fordi vi ikke ved, hvor livsvigtig den egentlig er.

Men ifølge Psykiatrifonden er søvn helt afgørende for både livskvalitet og sundhed.


Det påvirker både vores psyke, immunsystem og hukommelse – og det er helt centralt for hjernen og kroppens udvikling, at vi får vores nattesøvn. Helst 7-8 timer i døgnet. Konsekvenserne af for lidt søvn, og søvnproblemer, er derfor risiko for mistrivsel og psykisk sygdom såvel som fysisk sygdom.

For Ghita Nidam Møller er det svært at sætte en finger på, hvorfor hun ikke kan sove om natten. Men i de hårdeste perioder ender det ofte med at blive en ond spiral, hvor det kommer til at overskygge alt. 

’’Det er værst i perioder, hvor jeg er bekymret eller stresset. Og når jeg så ikke får sovet om natten, er jeg rastløs i løbet af dagen og kan ikke rigtig slappe af. Min krop er nærmest i en slags alarmberedskab hele tiden – og det gør mig bare endnu mere stresset,’’ fortæller hun. 

Hun oplever også andre problemer. Hun er flere gange faldet på vej ned af trappen, faldet om på sin løbetur og gået ind i dørkarmen. Alligevel har Ghita Nidam Møller efterhånden vænnet sig til at leve i kronisk søvnunderskud. Men de dage, hvor hun får sin nattesøvn, kan hun alligevel mærke en forskel.

’’Jeg kan mærke, at jeg har meget mere velbehag og ro i kroppen, når jeg sover godt. Jeg har også meget nemmere ved at slappe af, og jeg har mere overskud,’’ fortæller hun.

Derfor har hun forsøgt sig med alverdens sovemedicin, men det virker ikke. Hun vågner alligevel midt om natten, og er lysvågen de næste mange timer. Derfor er hun nu gået i gang med selv at eksperimentere for at finde ud af, hvordan hun kan afhjælpe de lange, søvnløse nætter. Hun har særligt haft fokus på gode rutiner.

I løbet af dagen forsøger hun at motionere, så kroppen bliver fysisk træt til om aftenen. Og efter aftensmaden begynder hun så småt at indstille kroppen på at skulle i seng. Hvis hun er bekymret eller stresset, får hun skrevet tankerne ned på gule to-do-sedler, så de ikke fylder i hovedet. Og så sørger hun for at gå en lang aftentur, inden hun lægger telefonen fra sig og dykker ned i en god bog. Lige indtil tyngdekraften gør det umuligt at holde øjnene åbne.

Og så har hun netop prioriteret en ny seng, så hun har et komfortabelt udgangspunkt for en god nattesøvn – og ligeledes søvnløse nætter.

De gode vaner har hjulpet en del, men hun har stadigvæk nætter, hvor hun frustreret ligger søvnløs og kigger op i loftet, mens timerne snegler sig afsted.