Ramt af snorken eller søvapnø?
Vækker du ofte dig selv med et ordentligt grynt, eller er din partner begyndt at komme med hints til, at to soveværelser da egentlig kunne være meget rart? Så har du måske et problem med at snorke.
Vækker du ofte dig selv med et ordentligt grynt, eller er din partner begyndt at komme med hints til, at to soveværelser da egentlig kunne være meget rart? Så har du måske et problem med at snorke.
Snorken kommer i mange former. Det kan være alt fra lidt afdæmpede lyde, der stopper, hvis man vender sig – til den helt kraftige søvnapnø, hvor man oplever, at vejrtrækningen nærmest går helt i stå, og en ordentlig nattesøvn er umulig. Du tænker måske, at lidt snorken er harmløst, men faktisk kan det have en lang række negative konsekvenser for dit helbred, fordi det forringer din nattesøvn rigtig meget. Sover du med en partner, går det også ud over deres søvnkvalitet. Heldigvis er det et problem, der kan løses for de fleste. Så hvis du er træt af at trække torsk i land, kan du læse videre og få Bedre Nætters guide til et liv uden snorken.
Almindelig snorken er vibrationer i svælget. Det opstår, når svælget bliver blokeret – for eksempel af din tunge eller hvis overvægt gør, at der er fedt omkring halsen. Søvnapnø er derimod gentagne kvælningsanfald, mens man sover. Her “suger” man så at sige svælget sammen, så man ikke kan trække vejret. Når iltprocenten i blodet så bliver for lav, vågner hjernen op, og man laver et ordentligt snork for igen at få luft. Ofte vil man ikke selv registrere, at man vågner, men det giver en voldsomt forringet søvnkvalitet. Symptomerne på søvnapnø er blandt andet, at der er afbrudt vejrtrækning med 10-15 sekunder eller mere mellem “snorkene”. Det vil ofte være en ægtefælle, der oplever at blive generet af dette – men begge parter vil få markant forringet søvnkvalitet.
Dårlig søvn er forbundet med en lang række konsekvenser. Vi vil ikke gå i dybden med dem allesammen her men blot nævne nogle af dem, som er:
Der er altså god grund til at komme snorken og søvnapnø til livs – og med de følgende råd, vil vi prøve at hjælpe dig godt på vej.
Der er lidt forskel på, hvad du kan gøre, afhængig af om du har problemer med snorken eller søvnapnø.
Gode råd mod snorken:
” Hvis du snorker, når du sover på ryggen, kan du sy en tennisbold bag på en t-shirt – så vænner du dig til en ny sovestilling “
Søvnapnø er ofte mere alvorligt og vigtigere at få gjort noget ved end almindelig snorken. Desværre er det sværere selv at løse problemet.