Okay. Nu kommer jeg måske til at provokere nogle lidt. Når jeg vover at påstå, at du lever et kedeligt og monotont liv. Ligesom alle andre. Ligesom mig selv. Men kan det tænkes, at der egentlig er noget om snakken? At de fleste af os har det med at gå direkte ned ad den ‘dikterede’ livsvej. Den uinspirerende livsvej. Den forudsigelige livsvej. At vi bliver på første side i Livets Store Kogebog — frem for at udforske de mere komplicerede retter bagerst i bogen. Skulle vi måske overveje at prøve noget nyt? Altså ændre lidt på livets stereotype opskrift?